Linjefag Blog MKD / Video det levende billede

Film / Video  / Det levende billede

• Tirsdag d.4.april havde vi undervisning i video det levende billede.

 Vi blev introduceret til video produktion, opbygning af film, berettermodellen og fik til opgave at producere en film i samarbejde med hinanden i de dannede grupper.

Vi tog som udgangspunkt beslutningen, om at lave en film, som har en historie og en fortælling i sig. Vi havde den enkle undervisningsgang til at arbejde i, med både vores ideer, historiens indhold, opbygning af berettermodellen, samt optagelsen af selve filmen på video. 

Berettermodellen:

• Anslag
• Præsentation
• Uddybning
• Point of no return
• Konfliktopløsning
• Klimaks
• Udtoning

Redigering, musik, effekter, overgange, æstetikken og finpudsning af produktionen, skulle vi arbejde videre med næste undervisningsgang, som jeg vil vende tilbage til i næste indlæg.

Vi startede ud med mange ideer og brainstormede en masse forslag sammen. Vi forsøgte til at starte med, at komme til enighed, om hvad vi endeligt gerne vil skabe af indhold, samt hvilken genre og stemning vi gerne vil tilegne vores film. 

Det interessante for mig var, hvor svært og hvor kompliceret det i virkeligheden var, i en gruppe forskellige studerende, at komme til enighed i noget så "simpelt" som en handling i en film.

Langtfra simpelt!!!!:-)

Der var meget forskellige holdninger om hvilken form for anslag filmen skulle have, inden vi overhovedet blev enige om en handling. Det var sjovt og udfordrende, og på sin måde med til at bestemme udfaldet af selve resultatet, idet vi allésammen hver især, havde vores personlige forestilling om, hvad der ville fungere bedst. Vi var alle meget ivrige og enormt viljestyret, men fællesskabet vandt.

Vi havde nemlig en ting, vi med sikkerhed skulle forholde os til,  i vores fælles filmproduktíon og det var temaet "Syd", som også hjalp os på vej, til at filmens handling skulle foregå i Sydhavn. Så var den i hvert fald hjemme!

Det gik herfra mærkværdigt godt og var også en meget lærerig og underholdende proces.

Da vi havde mødt hinanden på punkter, som vi var enige om, som fx. at der skal være spænding i filmen, med en gådefuld begyndelse, et spændende anslag, som først skulle afsløres og give mening i slutningen. Så var stilen var lagt!

Vi fordelte rollerne i filmen, så allesammen i gruppen deltog aktivt, både foran og bag kameraet. Der var masser af sjove og grinfærdige optagelser og klip, som man kunne se om og om igen, og stadig synes er sjove for tiende gang. Jeg er efter denne dag, ret sikker på, at de hollywood kendisser fra filmene, hygger sig gevaldigt til tider under sådanne optagelser, for man laver godt nok "mange"brølere:-)

Jeg lægger nogle af fraklippene herind:-), for jeg kan stadig grine af nogle enkelte af dem, hvis jeg en dag skulle føle mig trist.

Vi formåede at optage alle de scener vi ønskede og havde forestillet os på dagen. Det var en træt gruppe som gik hjem den eftermiddag, men vi var tilfredse og så frem til at redigere vores egen lille blockbuster!

En super samarbejdsproces, hvor man også skal træde lidt i karakter og være ivrig, med måde, hvis man vil sætte sit præg på projektet. Særligt hvis man er, som vi var 5 i en gruppe.

Jeg kan hurtigt sammenligne oplevelsen, med andre projekter fra andre fag, hvor man ligeledes skal arbejde sammen om et emne, men hvor alle også har sin egen personlige synsvinkel på samme sag, eller med andre ord, sagen eller emnet får flere individuelle perspektiver.

Man møder så hinanden på de perspektiver, som man deler og ud fra det skaber man en fælles enighed. Det var i hvert fald det vi gjorde, efter min mening.

Sidst vil jeg da også tilføje, at jeg nød hvert et øjeblik af vores opgave, vores optagelser, vores dialoger, stemningen og rollespillene vi oplevede den dag.

En aktivitet og et projekt jeg hellere end gerne vil skabe rammerne for, en dag som uddannet pædagog. Det ville være en fantastisk lærerig oplevelse, at sætte en gruppe unge mennesker i gang med sådanne medieelementer, samt lade dem lege og udfolde sig gennem hele processen. Ligesom jeg gjorde:-)

Det var "lidt" om min oplevelse af det levende billede den første af 2 dage med "video det levende billede".........

• Fredag d.7.april

Denne dag er fortsættelsen på tirsdagens undervisningsgang om video , hvor vi havde til opgave at skabe og optage en film, udfra et tema eller kodeord, som vi tilfredsstillende gjorde, og som vi nu om fredagen skulle klippe og redigere, for at det færdige resultat siden skulle fremvises for de andre grupper i fællesskab.

Processen under redigeringen, var ligeledes social, inspirerende, sjov, opfindsom og kunne lidt sammenlignes, med at skulle få et puslespil til at gå op. Med det mener jeg, at vi skulle få det færdige produkt til at gå op i en højere enhed, ved at sætte de korrekte klip sammen, i den rigtige rækkefølge, samt klippe de enkelte scener, kortere i den ene eller den anden ende, for at få dialogerne og handlingen i filmen til at stemme overens.

Dette viste sig at skulle tage meget længere tid, end vi troede. To fra min gruppe startede allerede redigeringen dagen før helt frivilligt, fordi vi havde mistanker om selve fredagen ikke ville være nok tid, til det færdige resultat, som vi ønskede.

Efter vi havde lagt klippene i den rigtige rækkefølge, lagde vi nogle fotos ind i nogle af scenerne, som var i sammenhæng med vores historie, som handlede om et mord, som skulle opklares igennem filmen.

Jeg synes redigeringen var ufattelig spændende, og vi kunne med garanti have brugt langt flere timer på den, og have gjort en masse detaljer i filmen, mere æstetiske, realistiske og forfinede.

Vi benyttede redigeringsprogrammet Pinnacle, som er et fantastisk godt og avanceret program og redskab til at redigere, producere, klippe og tilføje de mest sofistikerede detaljer, som du kunne tænke dig til din film.

Detaljer, som overordnet er de vigtigste elementer i det færdige produkt, og som er med til at afgøre om filmen bliver en succes eller en fiasko. Det er bl.a. tilføjelser af forskellige effekter i filmen, overgange, baggrundslyde,  baggrundsmusik, detaljer til anslaget og udtoningen, samt meget meget mere.

Jeg hyggede mig enormt meget med gruppen og med processen, og fik øjnene op for hvor socialt og samarbejdsindbydende et sådan et projekt kunne være.

Næste gang jeg skulle stå med en sådan lille film, ville jeg dog ønske jeg fik en del mere tid til projektet end vi gjorde. Men nu var det også en øvelse og form for inspiration, en slags smagsprøve, som jeg helt klart gerne ville være en del af igen.

Eller måske være den, som tilrettelægger et lignende projekt for nogen andre, i forbindelse med mine praktikker som pædagogstuderende. Det ville absolut være en fornøjelse og spændende, at være med til at understøtte disse former for skabende processer, for børn og unge, som jeg tror ville være vilde med at skulle deltage i.

Det giver masser af anledning for brugerne til at tænke, brainstorme, være opfindsomme, eksperimentere, lege sig frem, lære teknikker og udforske redigeringen og filmskabernes univers.

En erfaringssdannende, lærerig, inspirerende og super sjov dag med min gruppe,  trods den uheldige situation, at slutningen af vores film rent faktisk var forsvundet under fremvisningen. Vi tilfredse og glade for resultatet og for de dage vi tilbragte sammen på filmen.

Vi deltog alle i redigeringen, selvom vores eneste mandlige gruppemedlem Kiaras, var noget mere erfaren med redigering end os andre, hvilket vi selfølgelig var glade for og benyttede, som vores ressource og styrke i gruppen, i denne opgave.

Jalousimordet Sydhavn, havde været en absolut blockbuster, hvis Wes Crawen havde produceret den ;-)
Næste undervisningsgang handler om Multimedie, Mediator og spilproduktion.