Tuesday 5 April 2011

Liniefagsdokument MKD/ DIGITAL LYD

  • Onsdag d.30.marts
Denne undrvisningsgang handlede om Digital Lyd og lydens univers.
Vi arbejdede med og afprøvede forskellige former for optagelse af lyd i grupperne.

Vi blev opdelt i flere grupper og havde til opgave at skabe en optagelse eller klip af flere lydfrekvenser , som resten af grupperne skulle gætte sig til, med øjnene lukkede og ved kun at benytte sine auditive sanser.

I dette tilfælde var min gruppe og jeg blevet enige om, at vi ville lave flere forskellige optagelser, som derefter skulle redigeres og sættes sammen, for at danne en fortællende historie,som skulle gættes korrekt. En form for leg eller test, som skulle give de lyttende deltagere en mulighed for at være forvirrede, eftertænksomme, sanselige og opmærksomme. I samarbejde med min gruppe, skabte vi et tilfredsstillende lydoplæg, som en enkel fra de andre gruppen, meget flot og præsist gættede sig frem til, hvad historien handlede om,
                                                                                                

Optagelsen, som kun bestod af lyde, men ikke af stemmer, stammede bland andet fra, en dankort maskine og kasseapparat i kantinen, derefter en tallerken, kniv og gaffel, som knirkede, mens nogen spiste i baggrunden. Videre i historien, som vi lagde op til med humor, var der lyde fra et toiletbesøg:-)som man tydeligt kunne se, på de de fnisende lyttende grupper, at de kunne genkende.

Et bordtennis spil hvor kun bolden kunne høres ping-ponge frem og tilbage, for dernæst og sidst høre dansende trin og en nynnende rytme af en studerende på vej hjem fra skolen.

Det lykkedes os at skabe en historie, som vi i teorien havde til formål, at få de andre til at gætte. Men i betragtning af,  at der i praksis slet ikke var en stemme i optagelsen på noget tidspunkt, er det mærkværdigt at mennesket alligevel er i stand til at genkende, relatere til og placere lydene, så korrekt i kontekst, som en af de lyttende deltagere gjorde.
Dette lille eksempel, ville helt klart være en oplagt mulighed for noget leg og læring, som er sjov og underholdende samtidigt, mig som pædagog at skabe ramme for, og til børn og unge at aktivere sig med, f.x.som en af mine"medie" aktiviteter i praktikken.

Begreber som vi ellers talte om og reflekterede over i forbindelse med lydens elementer, var de forskellige sanser vi besidder.
(Latinsk)
  • Auditiv sans

  • Videa sans

  • Taktil sans

  • Olfaktorisk sans

  • Gustatorisk sans

Vi blev også alle enige om at tillægge væsentlig værdi, til vores allesammens:-)

  • Intuitive sans

I forhold til lyden, var vi inde omkring begrebet soundscapes, dette skal anskues i sammenligning med fx.landscape, som beskriver "landskabet" alt det øjet kan se omkring og visuelisere med sin synsans.

Soundscape vil modsat være, et form for lydbillede. Alt det vi kan høre af lyde og frekvenser i et stort omfang, eller en kombination af lyde, for at tage et eksempel, i et landskab, hvor der er dyr som afgiver lyde og bævæger sig, fuglene der kvidrer, træer som vinden blæser imod o.s.v.

Dette vil tilsammen udgøre et soundscape, hvis man lukkede øjnene og lyttede efter alt omkring en. Soundscape begrebet benyttes også i musik og andre former for lydmedier.

Vi lærte også lidt om begreberne æstetik og akustik, som når de bliver fortolket på latinsk, får en meget fornem betydning og mening,
  • Skønhed for øjet - Aisthesis
  • Skønhed for øret - Akroasis
Den vigtigste observation og opdagelse for mig personligt, var bevisførelsen for, at lyd skaber dannelse af billeder.
Det giver mig stof til eftertanke, hvor mange muligheder der endelig var at benytte sig af, i denne form for læring og skabende processer, i forhold til de yngre målgrupper, som jeg en dag gerne vil arbejde med og være med til at understøtte sanser hos.

Næste tema er Video det levende billede - og video produktion. DET er noget for mig :-)!

No comments:

Post a Comment