Tuesday 5 April 2011

Liniefagsdokument MKD/ FOTOGRAFIET SOM MEDIE

Fotografi som medie.....

Jeg var ikke deltagende i denne undervisningsgang, om fotografiet som medie.
Undervisningen skulle give et indblik om fotografiet, dets virkemidler, dets formsprog og det at kunne fortælle gennem et fotografi.

Forskellige begreber, som bl.a. fotografiets komposition, perspektiver og synsvinkler, er vigtige elementer at besidde viden om, for at kunne arbejde seriøst med foto og at kunne fortælle en historie gennem det, som jeg med det samme gerne vil give mit eget eksempel på, siden at jeg ikke var tilstede på dagen.

                                                         Min datter og jeg i april 2010

Datoen på fotoet var forkert indstillet. Det er taget d.2.april 2010 og jeg tog det selv, selvom man umiddelbart ikke kan se det.

Dette er et foto, som jeg betragter, som et af mine kæreste eje.
Et foto, som har en historie, en fortælling, en betydning af ubeskrivelig værdi.
Hvorfor?
Fordi at det danner rammen om en mor og en datter, "Laura og jeg", som giver hinanden et kys på munden.
Er der mere i det?
For mig......
Meget mere......
For mig udtrykker og frembringer fotografiet, et utal af følelser og beskriver en situation, som var enestående.
For mig fortæller billedet om en forløsning af kærlighed, smerte og savn.....på en gang,
Dette var dagen, hvor jeg mødte min egen datter for første gang i 6 år.

Hun var 1 år gammel, sidste gang jeg så hende, indtil dagen, hvor dette billede blev taget.
Dybere vil jeg ikke gå ind i omstændighederne.

Men det som jeg forsøger at fortælle med dette er, at et fotografiet ikke blot er en genstand for genfortællingen af et enkelt øjeblik. Det kan rumme, indeholde og forevige et enkelt "øjeblik", men som derimod har et indhold og giver anledning til at fortælle en historie, fremkalde følelser, minder, behov, ønsker og uanede muligheder for at give udtryk for noget.

                                             Fotograferet af mig selv fra Zoo.Have d.21.april 2011
Flere fotos fra dagen længere nede

Man kan modsat fremkalde lignende følelser, behov og opfattelser af noget, ligeledes af fotografier, som ikke dokumenterer noget som rent faktisk er sandfærdigt eller virkeligt, men deriomd manipuleret og iscenesat.



Eksempel på et manipuleret foto af Alicia Keys
Originalt tv.
Manipuleret th.


                                                              Manipuleret foto til højre


Dette gøres tit og oftest i reklamefotos og er daglig kost for mode/produkt fotografer og reklamebureauer, at redigere og manipulere fotografier af mennesker og produkter.

Jeg personligt, elsker at tage billeder og fortælle gennem billeder, og ser det som en værdifuld ressource vi har, som mennesker idag. At kunne dele vores øjeblikke, vores tanker og oplevelser, reflekterende med os selv, men særligt med andre mennesker, gennem fotografier er enestående.

Der er nogle forskellige former for opbygning, vinkler og sammensætninger, når man tager fotografier. Man gør det fra forskellige perspektiver, alt afhængigt af, hvad det er man gerne vil have i fokus og hvad gerne vil opnå med det.

At tage billeder eller skyde fotos, giver muligheden for at vi kan udfolde os selv kreativt i forhold til de omstændigheder og begivenheder, som omgiver os, i det pågældende øjeblik. Vi kan fortælle noget om det vi ser, det vi gerne vil have andre til at se og vi kan dokumentere det vi ser og hvordan vi ser det, med noget håndgribeligt.
Et fotografi er et redskab, en ressource og en del af vores kultur, som er en del af vores daglige liv.
Uden vi endelig tænker over det eller lægger mærke til det, har det ændret og påvirker verden på mange måder og ligeledes den måde vi anskuer verden på.

Vi ser i vores tid, fotografier alle steder, på vores vægge, vores telefoner, internettet, i vores albums, bøger, i aviser, blade, reklamer, plakater, sociale medie netværk, som facebook eller webblogs, som denne.


Fotografiet, er også en integreret del af de metoder, so verden over benytter, som et overordnet identifikationsmiddel. Mennesker bliver identificeret idag, ved fotografier af dem selv, både i helt alm.regulære krav om ID som pas, kørekort, studiekort, samt i jobansøgninger, auditions, og også til den mere  retslige og politiske, benyttelse af ID via foto, som ved eftersøgte eller savnede mennesker, eller som led i politiske kampagner og budskaber til samfundet.

                                                                 
                                                   Politisk fotografiske strategier og kampagner
Hvis man er i tvivl om betydningen af fotografiet, både personligt og samfundsmæssigt, så forestil jer at der ingen fotografi fandtes endnu. Hvordan ville tingene se ud, og ville vi have været de samme personer som vi er idag, uden denne skabende og genskabende effekt, som fotografiet giver os.


Jeg skal dog i dette fag, mest have fokus på fotografiet i dens form, af æstetik, leg, læring. Koncentrerere mig om disse begreber og deres betydning i arbejdet med foto, samt benytte mig af muligheden, for at udvikle min egen tilgang til elementet , som pædagogstuderende.


At lære og bruge fotografiet og fotografiske processer, som pædagogiske virkemidler, til at skabe rammer og aktiviteter, for børn og brugere, hvor de kan udfolde sig æstetisk, kreativt og nysgerrigt igennem fotograferingens forskellige dimensioner, opgaver, fotolege, effekter, redigering og meget mere.


                                                                      Min baggård
Der er et utal af muligheder, for hvad man som pædagog, kan skabe af lærerige processer gennem fotos og aktiviteter, som er forbundet med emnet.


                                                                        Min dreng

 
Jeg personligt, vil gerne lære at anskue disse muligheder og perspektiver, hvor jeg kan dygtiggøre mig og tilegne mig nogle faglige praktiske værktøjer og afprøvede teorier, som vil gøre mig rustet og stand til at arbejde med forskellige målgrupper, hvor jeg kan benytte de fotografiske ressourcer og redskaber, til at danne ramme om, at inspirere, aktivere og lære af mig.


                                                          
                                                                Betagede og nysgerrige
        Mine øjesten taget fra et voksent perspektiv

Jeg skal til at gennemføre et lille foto maraton, på egen hånd, i det jeg ikke deltog sammen med gruppen pågædende dag. Jeg lægger de forskellige fotos ind, når jeg har lavet opgaven, og valgt de perspektiver og resultater ud, som jeg gerne vil dele med jer.

                                                              Livet på racerbanen;-)


Næste undevisnings gang......fredag d.8.april

                                                                    Forstenet magt
                                         Jeg var så meget i fotografisk stemning i zoologisk have
så her i indlægget har i fået nogle forskellige eksempler fra dagen.


                                                                         Underverdnen

No comments:

Post a Comment