Sunday 24 April 2011

Liniefagsdokument MKD/ Internet

D.10.april
Undervisningsgang om internet

Vi har denne gang haft fokus på internettet og dets alsidige muligheder, forholdet mellem rollen som pædagog og børn/brugeres adfærd på internettet og benyttelse af samme.

Dette emne har jeg en særlig interesse og tilbøjelighed for, idet jeg personligt, omfavner og byder de enorme ressourcer internettet tilbyder, velkommen i mit eget liv. Dog benytter jeg mig af udvalgte og specifikke hjemmesider, som jeg bruger i min hverdag, samt nogle få sociale netværk og mange forskellige kommunikation- og information sites, alt efter hvad jeg søger af viden eller gerne vil opnå.



Jeg samler meget af min viden gennem internettet og benytter det meget ofte, som et redskab til at kommunikere, sende og modtage beskeder, post eller administrere min økonomi og personlige gøremål.


Jeg har bruger aktivt internettet med min netbank, e-boks, NEM-ID, så alt administrativt som tidligere foregik ved at møde op i bank, posthuset, skat o.s.v.,foregår nu over internettet hjemme hos mig selv. Dette gør det meget nemmere og lettere tilgængeligt for mig, da jeg sparer tid, hvilket jeg ikke har meget af med 2 små tvillinger og min uddannelse.

Yderligere og ikke mindst i forhold til min uddannelse, er internettet et uundværeligt læringsredskab for mig, når jeg skal søge viden eller specifikke hjemmesider, for at undersøge, analysere eller fordybe mig i forståelsen af nogle emner, temaer eller begreber jeg har læst om. Med hensyn til netop denne benyttelse af internettet, forbeholder jeg mig dog at være kildekritisk og antager ikke at alle de fundne informationer, for at være de korrekte eller de sande. Tværtimod.


I forhold til den pædagogiske rolle, ved arbejdet med børn og unge, vil det at vejlede og støtte dem være en elementær del af arbejdet og relationen, ligeledes støtte deres udvikling af færdigheder og kompetencer med medier og internettet.

Dette indebærer at jeg selv, som pædagogstuderende må have et vist kendskab til børns brug medier, for så at kunne bruge internettet, som et pædagogisk redskab og ressource, i forhold til leg og læring.

Lige netop dette kræver dog, at man som studerende i dette linjefag, må reflektere og overveje i hvilken kontekst anvendelsen og brugen af internettet skal foregå, når dette fx.foregår på institutionerne og målgruppen er børn og unge.

Her er et link til en publikation fra Undervisningsministeriet, som jeg fandt meget interessant at læse og fandt utrolig meget inspiration igennem, udover Lotte Nybroes Digital Dannelse, som er en af vores obligatoriske litteratur bøger om forholdet mellem børn og medier.



Artiklerne omhandler børns brug af interaktive medier:

http://pub.uvm.dk/2002/uddannelse/24.html

Begreber, som vi i vores undervisningsgang gennemgik og fik materialer på, var bl.a.Webetik,( kommunikation og adfærd på nettet)sikkerhed og rettigheder, samt kildekritik og markedsføring.

Vi drøftede fordele og ulemper ved børns adgang til nettet, kom med vores egne meninger, holdninger og bud til hjemmesider og internettet generelt.

Vi fik til opgave, i små grupper, at researche og undersøge forskellige hjemmesider med indhold, som retter sig mod bestemte målgrupper, lige fra små børn til unge.

Min lille gruppe, som bestod af Kiyaras og mig selv, valgte at fokusere på teenagere, mellem 13-19 år og undersøgte mange forskellige sites, lige fra uddannelsessider til teenage datingsider, som vi herefter udvekslede meninger om og perspektiver på.

I dette specifikke emne vil mit fokus først og fremmest være på, at blive mere bevidst om og reflektere over, hvordan man skaber rammer og beskytter brugerne, på den mest hensigtsmæssige måde. Dette burde have en fin grænse imellem, det at beskytte brugerne fra visse negative aspekter af mediet, men uden at begrænse deres udvikling af den digitale dannelse, samt deres færdigheder og kompetencer indenfor mediet, som jo netop også, er pædagogens opgave at støtte op omkring.

Internettet indeholder mangfoldige metoder og muligheder, hvor igennem brugerne kan blive stimuleret og inspireret til yderligere læring, viden, erfaring og udvikling. Der må pædagogens opgave først og fremmest være, at opveje og undersøge, hvilke af disse metoder og muligheder, man vil benytte sig af, i forhold til den gruppe brugere man skal arbejde med i praksis. 



Der findes mange forskellige sociale netværk, fællesskaber og læringsrum, som det er væsentligt at have kendskab til, i arbejdet med dette element. Jeg ser det som en nødvendighed i dagens samfund, at forberede, involvere og introducere alle borgere, inklusiv os selv og vores børn for lige netop dette interaktive medie, da internettet er blevet en integreret del af samfundets eksistens og virke, ikke blot i Danmark, men også internationalt.

Det er et medie som bliver ved med at være i udvikling. Det forudsætter, at man selv skal følge "med" og være rustet til at give børn og unge den støtte de har behov for i denne udvikling, som hele samfundet er en del af.

Børn skaber gennem internettet, specielt i deres fritid, en relation til andre former for fællesskaber, oplevelser, erkendelser og sin identitet, på trods at dette foregår i virtuelle læringsrum, og ikke fysiske.

Når unge og børn i det moderne samfund idag, er så optaget af og bruger deres koncentration og tid på internettet, spil og digitale fællesskaber, må det også i et pædagogisk perspektiv antages, som udtryk for, at det har en væsentlig betydning for dem.

Det er derfor ligeledes væsentligt at undersøge og reflektere over, hvad der ligger til grund for dette, så vi både kan anerkende, samt få en forståelse af børns mediebrug.

Næste undervisning omhandler Animation.

Friday 8 April 2011

Liniefagsdokument MKD/ Multimedie

Idag d.8.april skal vi have undervisning om multimedie produktion, samt lave et spil til en målgrupe af eget valg.

Vi skal bruge multi medie programmet Matchware Mediator, som man nemt kan lave forskellige former for animerede spil, instruktioner og hjemmesider med, uden at have større forudsætninger eller erfaringer med multimedie produktion før.

Der jeg ikke er med til at designe og producere spillet med grupperne idag, har jeg downloadet Matchware Mediator programmet på min egen PC, som prøveversion, hvor jeg selv vil eksperimentere og forsøge at lave et lille spil, som jeg vil rode med lidt i weekenden, når drengene sover.

Dertil skal siges, at jeg klart er overbevist om, at netop dette element i mit mediefag, ikke vil fylde min interesse, ligeså meget som fx.videoproduktion, fotografiet eller internettet.

Min personlige holdning til multimediet i sin store helhed, er at den overvældet med muligheder og tilgange til at udfolde sin digitale kreativitet og nogenlunde frie fantasi, som også har en ramme om, uendelige mange værktøjer og finesser, som man kan benytte sig af, til at skabe og udvikle noget, som er udenfor en selv.

Et selvproduceret spil i dette tilfælde, ville afprøve ens fantasi, og udvikle ens tekniske færdigheder i den grad, ved at eksperimentere med forskellige ideer og gå på opdagelse i sin egen verden af spil konfiguration og opsætning.
Helt ned til den lave aldersklasse, vil et program som Mediator, give børnene mulighed for at forstå, at de er i stand til at skabe og modellere en verden, som ikke er virkelighed, men som de kan styre og kontrollere, med egne evner og færdigheder i produktionens proces.

Glæden ved at opnå resultatet, af det færdige produkt, må i sig selv være ligeså givende, som den leg og læring, målruppen ville få igennem gennem planlægning og udførelses processen.

Det er ikke lige det som jeg ville vælge til et projekt. Men jeg kan godt se de gode muligheder i aktiviteten og dens læring, samt de indholdsrige digitale metoder, og hvorledes de er med til at udvikle børns kreativitet og mange sanser på, gennem elementet.

Hvis jeg skal tage mine kritiske briller på igen, og stille elementet multimedie produktion, ( som er et interaktivt fænomen) og ikke en traditionell form for kommunikation eller leg, op imod arbejdet og legen med fotografier, video og digital kommunikation, mener jeg helt klart udfoldensen af selvet og samspillet med andre aktører ved ren fysisk tilstedeværelse og nærvær, i disse aktiviteter er mere givende, selvindsigende , stimulerende og kreativt udviklende af børns sanser, relationer, samspil og opfattelse af at være del af noget og skabe noget samtidigt.



Mit fokus vil dog stadig være på dette emne, blot ud fra de pædagogiske og faglige aspekter, ved brugen af multimedie produktion og selvstyring, og tager selfølgelig et fagligt udgangspunkt i elementet, koncentreret på kvaliteterne ved, at arbejde med multi mediet som redskab. Overordnet ville det henvende sig til børn og unge, som gennem leg og læring kan bruge elementet, konstruktivt, kreativt og lærerigt.

Man kan hurtigt blive enige om at multimedie og spil, nu om dage er grundlæggende noget alle børn får kendskab til og i de fleste tilfælde bliver de vanvittig glade for og opslugt af det.

 Dette gør, at det må anskues at være hensigtsmæssigt og positivt, at kunne involvere og præsentere børrnene for mulighederne i, selv at være den skabende, producerende, udviklende og opfindsomme aktør i et spil, og ikke kun som en deltager der skal navigere en figur, gennem allerede opsatte og gennemførte digitale lege, spil og forhindringer.

Mere udviklende og udfordrende for intelliigensen og sanserne må være, selv at kunne afprøve fremstillingen af disse lege og produktionen af dem.

Wednesday 6 April 2011

Linjefag Blog MKD / Video det levende billede

Film / Video  / Det levende billede







  • Tirsdag d.4.april havde vi undervisning i video det levende billede.

 Vi blev introduceret til video produktion, opbygning af film, berettermodellen og fik til opgave at producere en film i samarbejde med hinanden i de dannede grupper.

Vi tog som udgangspunkt beslutningen, om at lave en film, som har en historie og en fortælling i sig. Vi havde den enkle undervisningsgang til at arbejde i, med både vores ideer, historiens indhold, opbygning af berettermodellen, samt optagelsen af selve filmen på video. 

Berettermodellen:
  • Anslag
  • Præsentation
  • Uddybning
  • Point of no return
  • Konfliktopløsning
  • Klimaks
  • Udtoning


Redigering, musik, effekter, overgange, æstetikken og finpudsning af produktionen, skulle vi arbejde videre med næste undervisningsgang, som jeg vil vende tilbage til i næste indlæg.

Vi startede ud med mange ideer og brainstormede en masse forslag sammen. Vi forsøgte til at starte med, at komme til enighed, om hvad vi endeligt gerne vil skabe af indhold, samt hvilken genre og stemning vi gerne vil tilegne vores film. 
Det interessante for mig var, hvor svært og hvor kompliceret det i virkeligheden var, i en gruppe forskellige studerende, at komme til enighed i noget så "simpelt" som en handling i en film.
Langtfra simpelt!!!!:-)
Der var meget forskellige holdninger om hvilken form for anslag filmen skulle have, inden vi overhovedet blev enige om en handling. Det var sjovt og udfordrende, og på sin måde med til at bestemme udfaldet af selve resultatet, idet vi allésammen hver især, havde vores personlige forestilling om, hvad der ville fungere bedst. Vi var alle meget ivrige og enormt viljestyret, men fællesskabet vandt.



Vi havde nemlig en ting, vi med sikkerhed skulle forholde os til,  i vores fælles filmproduktíon og det var temaet "Syd", som også hjalp os på vej, til at filmens handling skulle foregå i Sydhavn. Så var den i hvert fald hjemme!

Det gik herfra mærkværdigt godt og var også en meget lærerig og underholdende proces.
Da vi havde mødt hinanden på punkter, som vi var enige om, som fx. at der skal være spænding i filmen, med en gådefuld begyndelse, et spændende anslag, som først skulle afsløres og give mening i slutningen. Så var stilen var lagt!
Vi fordelte rollerne i filmen, så allesammen i gruppen deltog aktivt, både foran og bag kameraet. Der var masser af sjove og grinfærdige optagelser og klip, som man kunne se om og om igen, og stadig synes er sjove for tiende gang. Jeg er efter denne dag, ret sikker på, at de hollywood kendisser fra filmene, hygger sig gevaldigt til tider under sådanne optagelser, for man laver godt nok "mange"brølere:-)

Jeg lægger nogle af fraklippene herind:-), for jeg kan stadig grine af nogle enkelte af dem, hvis jeg en dag skulle føle mig trist.
Vi formåede at optage alle de scener vi ønskede og havde forestillet os på dagen. Det var en træt gruppe som gik hjem den eftermiddag, men vi var tilfredse og så frem til at redigere vores egen lille blockbuster!

En super samarbejdsproces, hvor man også skal træde lidt i karakter og være ivrig, med måde, hvis man vil sætte sit præg på projektet. Særligt hvis man er, som vi var 5 i en gruppe.

Jeg kan hurtigt sammenligne oplevelsen, med andre projekter fra andre fag, hvor man ligeledes skal arbejde sammen om et emne, men hvor alle også har sin egen personlige synsvinkel på samme sag, eller med andre ord, sagen eller emnet får flere individuelle perspektiver.

Man møder så hinanden på de perspektiver, som man deler og ud fra det skaber man en fælles enighed. Det var i hvert fald det vi gjorde, efter min mening.

Sidst vil jeg da også tilføje, at jeg nød hvert et øjeblik af vores opgave, vores optagelser, vores dialoger, stemningen og rollespillene vi oplevede den dag.
En aktivitet og et projekt jeg hellere end gerne vil skabe rammerne for, en dag som uddannet pædagog. Det ville være en fantastisk lærerig oplevelse, at sætte en gruppe unge mennesker i gang med sådanne medieelementer, samt lade dem lege og udfolde sig gennem hele processen. Ligesom jeg gjorde:-)

Det var "lidt" om min oplevelse af det levende billede den første af 2 dage med "video det levende billede".........

  • Fredag d.7.april
Denne dag er fortsættelsen på tirsdagens undervisningsgang om video , hvor vi havde til opgave at skabe og optage en film, udfra et tema eller kodeord, som vi tilfredsstillende gjorde, og som vi nu om fredagen skulle klippe og redigere, for at det færdige resultat siden skulle fremvises for de andre grupper i fællesskab.

Processen under redigeringen, var ligeledes social, inspirerende, sjov, opfindsom og kunne lidt sammenlignes, med at skulle få et puslespil til at gå op. Med det mener jeg, at vi skulle få det færdige produkt til at gå op i en højere enhed, ved at sætte de korrekte klip sammen, i den rigtige rækkefølge, samt klippe de enkelte scener, kortere i den ene eller den anden ende, for at få dialogerne og handlingen i filmen til at stemme overens.

Dette viste sig at skulle tage meget længere tid, end vi troede. To fra min gruppe startede allerede redigeringen dagen før helt frivilligt, fordi vi havde mistanker om selve fredagen ikke ville være nok tid, til det færdige resultat, som vi ønskede.


Efter vi havde lagt klippene i den rigtige rækkefølge, lagde vi nogle fotos ind i nogle af scenerne, som var i sammenhæng med vores historie, som handlede om et mord, som skulle opklares igennem filmen.

Jeg synes redigeringen var ufattelig spændende, og vi kunne med garanti have brugt langt flere timer på den, og have gjort en masse detaljer i filmen, mere æstetiske, realistiske og forfinede.


Vi benyttede redigeringsprogrammet Pinnacle, som er et fantastisk godt og avanceret program og redskab til at redigere, producere, klippe og tilføje de mest sofistikerede detaljer, som du kunne tænke dig til din film.

Detaljer, som overordnet er de vigtigste elementer i det færdige produkt, og som er med til at afgøre om filmen bliver en succes eller en fiasko. Det er bl.a. tilføjelser af forskellige effekter i filmen, overgange, baggrundslyde,  baggrundsmusik, detaljer til anslaget og udtoningen, samt meget meget mere.

Jeg hyggede mig enormt meget med gruppen og med processen, og fik øjnene op for hvor socialt og samarbejdsindbydende et sådan et projekt kunne være.

Næste gang jeg skulle stå med en sådan lille film, ville jeg dog ønske jeg fik en del mere tid til projektet end vi gjorde. Men nu var det også en øvelse og form for inspiration, en slags smagsprøve, som jeg helt klart gerne ville være en del af igen.

Eller måske være den, som tilrettelægger et lignende projekt for nogen andre, i forbindelse med mine praktikker som pædagogstuderende. Det ville absolut være en fornøjelse og spændende, at være med til at understøtte disse former for skabende processer, for børn og unge, som jeg tror ville være vilde med at skulle deltage i.

Det giver masser af anledning for brugerne til at tænke, brainstorme, være opfindsomme, eksperimentere, lege sig frem, lære teknikker og udforske redigeringen og filmskabernes univers.

En erfaringssdannende, lærerig, inspirerende og super sjov dag med min gruppe,  trods den uheldige situation, at slutningen af vores film rent faktisk var forsvundet under fremvisningen. Vi tilfredse og glade for resultatet og for de dage vi tilbragte sammen på filmen.

Vi deltog alle i redigeringen, selvom vores eneste mandlige gruppemedlem Kiaras, var noget mere erfaren med redigering end os andre, hvilket vi selfølgelig var glade for og benyttede, som vores ressource og styrke i gruppen, i denne opgave.

Jalousimordet Sydhavn, havde været en absolut blockbuster, hvis Wes Crawen havde produceret den ;-)
Næste undervisningsgang handler om Multimedie, Mediator og spilproduktion.





Tuesday 5 April 2011

Liniefagsdokument MKD/ DIGITAL LYD

  • Onsdag d.30.marts
Denne undrvisningsgang handlede om Digital Lyd og lydens univers.
Vi arbejdede med og afprøvede forskellige former for optagelse af lyd i grupperne.

Vi blev opdelt i flere grupper og havde til opgave at skabe en optagelse eller klip af flere lydfrekvenser , som resten af grupperne skulle gætte sig til, med øjnene lukkede og ved kun at benytte sine auditive sanser.

I dette tilfælde var min gruppe og jeg blevet enige om, at vi ville lave flere forskellige optagelser, som derefter skulle redigeres og sættes sammen, for at danne en fortællende historie,som skulle gættes korrekt. En form for leg eller test, som skulle give de lyttende deltagere en mulighed for at være forvirrede, eftertænksomme, sanselige og opmærksomme. I samarbejde med min gruppe, skabte vi et tilfredsstillende lydoplæg, som en enkel fra de andre gruppen, meget flot og præsist gættede sig frem til, hvad historien handlede om,
                                                                                                

Optagelsen, som kun bestod af lyde, men ikke af stemmer, stammede bland andet fra, en dankort maskine og kasseapparat i kantinen, derefter en tallerken, kniv og gaffel, som knirkede, mens nogen spiste i baggrunden. Videre i historien, som vi lagde op til med humor, var der lyde fra et toiletbesøg:-)som man tydeligt kunne se, på de de fnisende lyttende grupper, at de kunne genkende.

Et bordtennis spil hvor kun bolden kunne høres ping-ponge frem og tilbage, for dernæst og sidst høre dansende trin og en nynnende rytme af en studerende på vej hjem fra skolen.

Det lykkedes os at skabe en historie, som vi i teorien havde til formål, at få de andre til at gætte. Men i betragtning af,  at der i praksis slet ikke var en stemme i optagelsen på noget tidspunkt, er det mærkværdigt at mennesket alligevel er i stand til at genkende, relatere til og placere lydene, så korrekt i kontekst, som en af de lyttende deltagere gjorde.
Dette lille eksempel, ville helt klart være en oplagt mulighed for noget leg og læring, som er sjov og underholdende samtidigt, mig som pædagog at skabe ramme for, og til børn og unge at aktivere sig med, f.x.som en af mine"medie" aktiviteter i praktikken.

Begreber som vi ellers talte om og reflekterede over i forbindelse med lydens elementer, var de forskellige sanser vi besidder.
(Latinsk)
  • Auditiv sans

  • Videa sans

  • Taktil sans

  • Olfaktorisk sans

  • Gustatorisk sans

Vi blev også alle enige om at tillægge væsentlig værdi, til vores allesammens:-)

  • Intuitive sans

I forhold til lyden, var vi inde omkring begrebet soundscapes, dette skal anskues i sammenligning med fx.landscape, som beskriver "landskabet" alt det øjet kan se omkring og visuelisere med sin synsans.

Soundscape vil modsat være, et form for lydbillede. Alt det vi kan høre af lyde og frekvenser i et stort omfang, eller en kombination af lyde, for at tage et eksempel, i et landskab, hvor der er dyr som afgiver lyde og bævæger sig, fuglene der kvidrer, træer som vinden blæser imod o.s.v.

Dette vil tilsammen udgøre et soundscape, hvis man lukkede øjnene og lyttede efter alt omkring en. Soundscape begrebet benyttes også i musik og andre former for lydmedier.

Vi lærte også lidt om begreberne æstetik og akustik, som når de bliver fortolket på latinsk, får en meget fornem betydning og mening,
  • Skønhed for øjet - Aisthesis
  • Skønhed for øret - Akroasis
Den vigtigste observation og opdagelse for mig personligt, var bevisførelsen for, at lyd skaber dannelse af billeder.
Det giver mig stof til eftertanke, hvor mange muligheder der endelig var at benytte sig af, i denne form for læring og skabende processer, i forhold til de yngre målgrupper, som jeg en dag gerne vil arbejde med og være med til at understøtte sanser hos.

Næste tema er Video det levende billede - og video produktion. DET er noget for mig :-)!

Liniefagsdokument MKD/ FOTOGRAFIET SOM MEDIE

Fotografi som medie.....

Jeg var ikke deltagende i denne undervisningsgang, om fotografiet som medie.
Undervisningen skulle give et indblik om fotografiet, dets virkemidler, dets formsprog og det at kunne fortælle gennem et fotografi.

Forskellige begreber, som bl.a. fotografiets komposition, perspektiver og synsvinkler, er vigtige elementer at besidde viden om, for at kunne arbejde seriøst med foto og at kunne fortælle en historie gennem det, som jeg med det samme gerne vil give mit eget eksempel på, siden at jeg ikke var tilstede på dagen.

                                                         Min datter og jeg i april 2010

Datoen på fotoet var forkert indstillet. Det er taget d.2.april 2010 og jeg tog det selv, selvom man umiddelbart ikke kan se det.

Dette er et foto, som jeg betragter, som et af mine kæreste eje.
Et foto, som har en historie, en fortælling, en betydning af ubeskrivelig værdi.
Hvorfor?
Fordi at det danner rammen om en mor og en datter, "Laura og jeg", som giver hinanden et kys på munden.
Er der mere i det?
For mig......
Meget mere......
For mig udtrykker og frembringer fotografiet, et utal af følelser og beskriver en situation, som var enestående.
For mig fortæller billedet om en forløsning af kærlighed, smerte og savn.....på en gang,
Dette var dagen, hvor jeg mødte min egen datter for første gang i 6 år.

Hun var 1 år gammel, sidste gang jeg så hende, indtil dagen, hvor dette billede blev taget.
Dybere vil jeg ikke gå ind i omstændighederne.

Men det som jeg forsøger at fortælle med dette er, at et fotografiet ikke blot er en genstand for genfortællingen af et enkelt øjeblik. Det kan rumme, indeholde og forevige et enkelt "øjeblik", men som derimod har et indhold og giver anledning til at fortælle en historie, fremkalde følelser, minder, behov, ønsker og uanede muligheder for at give udtryk for noget.

                                             Fotograferet af mig selv fra Zoo.Have d.21.april 2011
Flere fotos fra dagen længere nede

Man kan modsat fremkalde lignende følelser, behov og opfattelser af noget, ligeledes af fotografier, som ikke dokumenterer noget som rent faktisk er sandfærdigt eller virkeligt, men deriomd manipuleret og iscenesat.



Eksempel på et manipuleret foto af Alicia Keys
Originalt tv.
Manipuleret th.


                                                              Manipuleret foto til højre


Dette gøres tit og oftest i reklamefotos og er daglig kost for mode/produkt fotografer og reklamebureauer, at redigere og manipulere fotografier af mennesker og produkter.

Jeg personligt, elsker at tage billeder og fortælle gennem billeder, og ser det som en værdifuld ressource vi har, som mennesker idag. At kunne dele vores øjeblikke, vores tanker og oplevelser, reflekterende med os selv, men særligt med andre mennesker, gennem fotografier er enestående.

Der er nogle forskellige former for opbygning, vinkler og sammensætninger, når man tager fotografier. Man gør det fra forskellige perspektiver, alt afhængigt af, hvad det er man gerne vil have i fokus og hvad gerne vil opnå med det.

At tage billeder eller skyde fotos, giver muligheden for at vi kan udfolde os selv kreativt i forhold til de omstændigheder og begivenheder, som omgiver os, i det pågældende øjeblik. Vi kan fortælle noget om det vi ser, det vi gerne vil have andre til at se og vi kan dokumentere det vi ser og hvordan vi ser det, med noget håndgribeligt.
Et fotografi er et redskab, en ressource og en del af vores kultur, som er en del af vores daglige liv.
Uden vi endelig tænker over det eller lægger mærke til det, har det ændret og påvirker verden på mange måder og ligeledes den måde vi anskuer verden på.

Vi ser i vores tid, fotografier alle steder, på vores vægge, vores telefoner, internettet, i vores albums, bøger, i aviser, blade, reklamer, plakater, sociale medie netværk, som facebook eller webblogs, som denne.


Fotografiet, er også en integreret del af de metoder, so verden over benytter, som et overordnet identifikationsmiddel. Mennesker bliver identificeret idag, ved fotografier af dem selv, både i helt alm.regulære krav om ID som pas, kørekort, studiekort, samt i jobansøgninger, auditions, og også til den mere  retslige og politiske, benyttelse af ID via foto, som ved eftersøgte eller savnede mennesker, eller som led i politiske kampagner og budskaber til samfundet.

                                                                 
                                                   Politisk fotografiske strategier og kampagner
Hvis man er i tvivl om betydningen af fotografiet, både personligt og samfundsmæssigt, så forestil jer at der ingen fotografi fandtes endnu. Hvordan ville tingene se ud, og ville vi have været de samme personer som vi er idag, uden denne skabende og genskabende effekt, som fotografiet giver os.


Jeg skal dog i dette fag, mest have fokus på fotografiet i dens form, af æstetik, leg, læring. Koncentrerere mig om disse begreber og deres betydning i arbejdet med foto, samt benytte mig af muligheden, for at udvikle min egen tilgang til elementet , som pædagogstuderende.


At lære og bruge fotografiet og fotografiske processer, som pædagogiske virkemidler, til at skabe rammer og aktiviteter, for børn og brugere, hvor de kan udfolde sig æstetisk, kreativt og nysgerrigt igennem fotograferingens forskellige dimensioner, opgaver, fotolege, effekter, redigering og meget mere.


                                                                      Min baggård
Der er et utal af muligheder, for hvad man som pædagog, kan skabe af lærerige processer gennem fotos og aktiviteter, som er forbundet med emnet.


                                                                        Min dreng

 
Jeg personligt, vil gerne lære at anskue disse muligheder og perspektiver, hvor jeg kan dygtiggøre mig og tilegne mig nogle faglige praktiske værktøjer og afprøvede teorier, som vil gøre mig rustet og stand til at arbejde med forskellige målgrupper, hvor jeg kan benytte de fotografiske ressourcer og redskaber, til at danne ramme om, at inspirere, aktivere og lære af mig.


                                                          
                                                                Betagede og nysgerrige
        Mine øjesten taget fra et voksent perspektiv

Jeg skal til at gennemføre et lille foto maraton, på egen hånd, i det jeg ikke deltog sammen med gruppen pågædende dag. Jeg lægger de forskellige fotos ind, når jeg har lavet opgaven, og valgt de perspektiver og resultater ud, som jeg gerne vil dele med jer.

                                                              Livet på racerbanen;-)


Næste undevisnings gang......fredag d.8.april

                                                                    Forstenet magt
                                         Jeg var så meget i fotografisk stemning i zoologisk have
så her i indlægget har i fået nogle forskellige eksempler fra dagen.


                                                                         Underverdnen

Liniefagsdokument MKD / WEBBLOGS

  • D.28.februar er den første undervisningsgang i mit linjefag og omhandler web-blogs.
  • D.31.februar er den anden undervisningsdag, som har fokus på fotografiet som medie.

Jeg har i denne uge, i undervisningsgangene d.28.feb.og 31.feb.som omhandlede webblogs og fotografiet som medie, desværre ikke være tilstede p.g.a. sygdom af mine tvillinger.

Jeg kan derfor ikke dokumentere begreber eller elementer, som grupperne i MKD arbejdede med i de pågældende dage.

Det jeg har valgt at gøre efterfølgende, for at rette op det, som jeg mistede i de dage, er at gennemgå og dokumentere herinde det jeg selv har arbejdet med , eftersom jeg alligevel vil gennemføre opgaverne alene, som jeg ikke var med til, i gruppearbejdet.
For ikke at undvære eller springe nogle led over, starter jeg med at sætte mig ind i webblogs, opretter min egen faglige blog og påbegynder hermed dokumentationen af mit linjefag.

Når jeg tænker på webblogs, er min første tanke, at det er en måde at udtrykke sig selv på. En udtryksform hvor det er muligt, at bringe sine tanker, handlinger, og daglige reflektioner på en evighedstavle.
En tavle, som andre mennesker er velkomne til at få indblik i, og som de har mulighed for skrive sine egne kommentarer og reflektioner til.
Webblogs er en integreret del af internettet idag og stort set et meget udnyttet socialt værktøj, i de fleste unge menneskers liv nu om dage, i en eller anden forstand.
Personer som generelt benytter en personlig weblog med korte mellemrum, kan beskrives eller kaldes en blogger.
En blogger er "bloggens ejermand" eller forfatteren til samme, ligesom jeg er det, i det øjeblik, hvor jeg benytter denne blog ofte og regelmæssigt, som jeg nok vil gøre det næste stykke tid.
En form for dagbog eller logbog, hvor man nærmest registrerer sin dagligdag, sine oplevelser, sine følelser eller bare tanker om noget der er sket eller skal ske.
Det kan også være en helt anden form for webblog, som indeholder karakteristiske træk af debatter, diskussioner og omhandler et bestemt emne.

Mange kendte sangere, skuespillere, sportsmænd o.s.v. benytter sig af personlige webblogs, som en bro, en kontakt eller et redskab til sit audiens og sine fans. Det giver os der følger med en fornemmelse af at være tættere på vedkommende, trods man aldrig har mødt dem.
Der ligger efter min mening et bredt spektrum af muligheder i webblogs, og er et alternativt og nemt tilgængeligt værktøj, hvis man vil ud med et budskab, som alle kan komme til se eller blive opmærksom på.

Hvis jeg skal tage mine kritiske briller på, ville jeg dog tilføje, at jeg ikke ser webblogs, som et decideret socialt medieværktøj, der kan danne ramme om et socialt fællesskab. For at sammenligne det mod mit syn på et socialt netværk, som facebook danner ramme om.
Webblogs er mere isolerede og personligjorte efter min mening, idet man ikke har mulighed for at chatte eller skrive direkte beskeder til hinanden eller bestemte personer, så andre ikke ser det. Designet, layoutet, indtrykket af bloggen, er fuldt ud op til ejeren at bestemme hvor personligt det skal være og hvor privat det ønskes.

Det var lidt om mine egne tanker omkring weblogs.

Liniefagsdokument MKD / INTRO

Mit navn er Silvia Meyer, jeg er 32 år og studerende på Sydhavn Pædagoguddannelsens første semester.
Dette er min personlige faglige blog, som jeg har oprettet i forbindelse mit linjefag, som under hele min uddannelse vil have et præg på min udvikling.
Linjefaget hedder "Medie, kreativitet og digital kultur"

Jeg startede sammen med hele min klasse F11F, at blive introduceret til de forskellige linjefag ved semesterets start. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var lige netop MKD, som skulle danne rammen om mit linjefag.
Til introduktionen, blev vi informeret om de forskellige læreprocesser og medie elementer, som vi bl.a.skulle beskæftige os med og fordybe os i, hvis vi valgte MKD.
Hele introduktionen lød spændende, tiltrækkende og lærerig. Min første prioritet på valgskemaet blev MKD og her sidder jeg nu, og blogger om det. Jeg glæder mig til at komme lidt nærmere ind på medie universet og få en personlig tilgang til alle fagets elementer.